Blindeskolen
Jun 7th, 2009 | By Kasper Nesager-Hansen | Category: Om Fondens StøtteprojekterBlindeskolen
At være blind er forfærdeligt for ethvert barn - at være blind i Thailand kan være katastrofalt. Der er ikke megen hjælp fra at hente fra staten, og de fleste forældre er alt for fattige til at hjælpe deres børn med deres særlige behov.
Blindeskolen blev grundlagt i 1987 med stor støtte fra Rønde Rotary Klub og danske bidragsydere. I dag bor der godt 160 børn i alderen 3-20 år.
Hvert barn har en historie at fortælle, og grundene til de er kommet til skolen er variable, men de har alle én ting til fælles: Ingen af børnene ville have muligheden for at modtage specialhjælp og uddannelse, hvis det ikke var for Blindeskolen.
En reel chance for et ordentligt liv:
Blindeskolens mål er at forberede de blinde og svagtseende børn på et selvstændigt liv, det er også en målsætning at hjælpe dem med at realisere deres potentiale. Derfor lærer børnene Braille, og de modtager undervisning i det Thailandske National Pensum - ydermere lærer de også, hvordan de kan klare sig selv i dagligdagen.
Nogle af Blindeskolens sponsorer købte for nylig computere med Braille tastatur og højtalere, så børnene kan høre, hvad det er, de har skrevet. Sponsorerne har også hjulpet med at finansiere et uafhængigt center, der fungerer som bro mellem Blindeskolen og verdenen udenfor.







