Arbejdsformidlingen

Jun 7th, 2009 | By Kasper Nesager-Hansen | Category: Om Fondens Støtteprojekter

Unge med fysiske handicap har meget at byde på, men alt for ofte skal de thailandske arbejdsgivere motiveres og overtales til at give dem en chance. Derfor blev Arbejdsformidlingen oprettet i december 1999, så de unge handicappede mennesker kunne få arbejde.

Det er hovedsageligt dimittender fra Handicapskolen, som får arbejde gennem Arbejdsformidlingen. Disse unge mennesker har bevist deres værd gennem endt uddannelse og udvikling af deres fysik såvel som personlighed. Derfor er der forholdsvist let for Arbejdsformidlingen at skaffe disse unge et arbejde, da de arbejder hårdere og længere end ansatte uden handicaps.

Succesen af dette projekt er ikke til at tage fejl af. I juli 2003 havde Arbejdsformidlingen hjulpet 916 handikappede med at finde arbejde, og man havde, endvidere, vejledt 737 med deres karrierevalg. Mere end 80 mennesker har startet deres eget firma, efter de havde talt med Arbejdsformidlingen.

Arbejdsformidlingen er ikke kun med til at få de unge i arbejde, men den er med til at ændre hele samfundsholdningen til handicappede, som ofte betragtes som dovne andenrangsborgere, der bringer uheld over samfundet. Takket være Arbejdsformidlingens projekter, er thailandske virksomheder begyndt at se de handicappede som en uundværlig ressource - frem for en belastning.

Leave Comment